Navn: Bailey & Nala
Race: Bailey er Tibetansk spaniel – Nala er Chihuahua
Stamtavle: Nej
Køn : Han / Tæve
Født : 27-11-2011 / 29-09-2012
Højde skulder :  22 cm / 20 cm
Vægt : 5 kg / 2,6 kg
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Bailey er kastreret – Nala er ikke steriliseret.
Oprindelsesland: DK
Adoptionsgebyr : 1900,-

Disse to vidunderlige snuder landede her, da Nala desværre gjorde udfald imod ejers børnebørn – Og så var den bedste løsning og lade de to små nuttere omplacere ❤️

Bailey er ok med børn, så længe de respekterer hans grænser, men lille Nala duer slet ikke til børn, de gør hende utryg og hun knurrer af dem. Over for voksne er Nala den skønneste lille hund, og Bailey ligeså 🙂

De er begge renlige og nemme, de går fint i snor og elsker og komme på opdagelse. De er søde og nemme inde, og laver ikke meget væsen af sig. Bailey vil enorm gerne lege og har brummer og snakker i leg, men det er blot hygge- og legelyde. Nala er lidt en diva og gider ikke alt muligt pjat 🙂

Det optimale for dem begge vil være et stille og roligt hjem, hvor der ikke kommer børn ret tit, og hvor specielt Nala kan få lov og være i fred hvis der af og til kommer børn. De vil elske et syv stjernet hjem som pensionistfanter, men massere af nus, kæl og kærlighed – og kiks i rigelige mængder ikke og forglemme 🙂

De er begge blevet opdateret med sundhedseftersyn og vacciner, og Nala har fået ordnet tænder under opholdet her, så de er tip top fanteklar til nye hjem 🙂

De skal selvfølgelig i hjem sammen – Og det står ikke til diskussion.

For at komme i betragtning til og adoptere Bailey og Nala er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Man har et roligt hjem, og tiden til de små.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund.
  • Man har ikke børn.
  • Man er indforstået med at de skal i hjem sammen.

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål. Ansøgningen i PB skal indeholde følgende (er disse spørgsmål ikke besvaret i ens ansøgning kommer man ikke i betragtning):

  • Hvorfor er du interesseret i og adoptere Bailey og Nala?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for Bailey og Nala?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?
  • Hvad er din/jeres erfaring med hund?

Jeg ser gerne at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i og adoptere disse to bette nuttere.

Jeg forsøger så vidt muligt og besvare henvendelser indenfor 48 timer.

De kan selvfølgelig efter aftale besøges i 6920 Videbæk.