Navn: Bella
Race: Dansk / Svensk gårdhund
Stamtavle: Nej
Køn : Tæve
Født: 16-09-2014
Højde skulder: 37 cm
Vægt:
7 kg
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Nej
Oprindelsesland: DK
Adoptionsgebyr: 1900,-

Bette Bella landede her, da hun bare ikke rigtig passede ind i sin familie længere. Hun var blevet lidt for vagtsom og bjæffede når nogen gik forbi. Her hos mig har jeg slet ikke oplevet det, men jeg bor immervæk også på landet, og her går der ikke mange forbi 😉

Bella er den sødeste bette hund, hun er rap på de små poter, kommer når man kalder og hører ganske fint efter. Hun er god med andre hunde, store som små. Hun kan godt knurre lidt af dem, og lige bjæffe, at hun jo altså er en dame 🙂

Hun kan være alene hjemme, er renlig og i alle henseender super sød og nem – Hun er en kælepot og nyder og være hvor man er, hun er rolig inde men frisk og energisk på gåtur.

Hun er glad for alt og alle, elsker børn i alle størrelser og er rigtig sød overfor dem 🙂

Bella døjede en del med tænderne da hun ankom her, og måtte have 5 kindtænder fjernet. Hun er kommet sig fint ovenpå dette, men man må forvente og skulle holde øje med hendes tænder fremover, så hun ikke kommer i samme trælse situation igen.

Bella egner sig bedst til og bo et sted uden for meget trafik, således er en hjørnegrund med fortov hele vejen rundt ikke optimal –  Da hun som sagt vogtede hos tidligere ejer. En stille og rolig tilværelse med gode gåture og måske en lille anden vovse ven vil passe hende godt.

For at komme i betragtning til og adoptere Bella er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Man har erfaring og kendskab til hendes race, og ved at hun trods sin størrelse er en lille aktiv hund.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund.

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål. Ansøgningen i PB skal indeholde følgende (er disse spørgsmål ikke besvaret i ens ansøgning kommer man ikke i betragtning):

  • Hvorfor er du interesseret i og adoptere Bella?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for Bella?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?
  • Hvad er din erfaring med hund?

Jeg ser gerne at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i og adoptere vakre Bella. Jeg forsøger så vidt muligt og besvare henvendelser indenfor 48 timer.

Hun kan selvfølgelig efter aftale besøges i 6920 Videbæk.