Navn: Bobby
Race: Blanding ukendt
Stamtavle: Nej
Køn : Han
Født: 11-09-2018
Vægt: 19 kg
Højde skulder : 57 cm
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Ja
Oprindelsesland: Malaysia
Adoptionsgebyr : 0,-

Bobby er den sødeste, lidt forsigtige dreng, han er landet her i dk d. 18 juni i år sammen med Kuchi via en bekendt i Malaysia som skulle flytte til Australien, og som har reddet dem begge fra gaden, eller det som der måske er værre. Jeg blev spurgt om han måtte rejse helt herover, og bo i mit fantehus og så på allerfineste vis få en familie som vil knuselske ham 🙂

Han er sundhedsundersøgt af dansk dyrlæge ved ankomst her til landet 🙂

Bobby er en lidt sjov hund, han er forsigtig men samtidig et værre fjolleøre. Han er ikke glad for mænd, ikke at han gør noget, han vil bare ikke snakke med dem – Før de vinder hans tillid – Han er derimod en udpræget “kvindehund” – Og derfor vil det også være det mest optimale for ham med en kvindelig ejer.

Han går pænt i snor, er enormt glad for andre hunde – Både store og små, hanner og tæver 🙂 Han er enormt legesyg og stadig bare en stor hvalp. Han kan være alene hjemme – Men i alene hjemme situationer skal han ikke have adgang til hele huset, for ja så ryger der altså en pude, en sko eller hjørnet på noget andet blødt – Så det skal man ville træne ham i ikke og måtte 🙂

Da Bobby ankom her døjede han med røde poter som han kløede i. Han kom på allergifoder i en periode og jeg har efterfølgende kørt ham over på foder til hunde med sensitiv hud, og det fungerer han ligeså fint på 🙂

Bobby skal som udgangspunkt ikke bo i en familie med børn, i hvert fald ikke mindre børn – Ikke fordi han gør noget, men fordi han er lidt følsom og nemt ville kunne blive lidt små nervøs over alt for meget uro. Til gengæld vil han elske om der var en anden hund i familien, gerne en lidt rolig og afbalanceret hund som vil kunne støtte ham 🙂

For at komme i betragtning til og adoptere Bobby er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Man har erfaring og kendskab til lidt følsomme hunde.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund.
  • Man har ikke små børn.

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål. Ansøgningen i PB skal indeholde følgende (er disse spørgsmål ikke besvaret i ens ansøgning kommer man ikke i betragtning):

  • Hvorfor er du interesseret i og adoptere Bobby?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for Bobby?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?

Jeg ser gerne at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i og adoptere skønne Bobby.

Jeg forsøger så vidt muligt og besvare henvendelser indenfor 48 timer.

Han kan selvfølgelig efter aftale besøges i 6920 Videbæk.