Navn: Freja
Race: Cavalier King Charles / Pekingeser
Køn: Tæve
Født: 20-06-2013
Vægt: 7,3 kg
Højde skuldermål: 27 cm
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Nej
Oprindelsesland: DK
Adoptionsgebyr: 1900,-

Skønne Freja landede her sammen med en anden lille hund, og planen var egentlig at de skulle i hjem sammen. Men de er ret forskellige, og deres kemi er ikke helt så god, og derfor er valget om og finde dem et hjem hver for sig taget 🙂

Freja ​er en humørbombe uden lige. Hun er glad, fjollet og ligetil og rigtig glad for alt og alle og en rigtig kælepot. Hun er fin med andre hunde, store som små – Men hun kan godt være lidt bestemmende. Hun er enormt glad for at komme ud og opleve verden, og på gåture er der fart på de små poter og hun snuser løs – Hun trækker ikke og er nem og gå med 🙂 Hun kører fint bil og bliver ikke køresyg 🙂

Her hos mig har hun mødt både får, kat og ænder – og det er hun helt fin med. Hun går fint løs inde blandt mine to får, og vil bare gerne være med og snuse rundt. Hun kan ikke så mange kommandoer, men hun lystrer sit navn og komme spunsende med det vuns man kalder 🙂

Hun er renlig og kan være alene hjemme, hun kan bjæffe i glæde når man kommer hjem men falder hurtigt ned. Hun er alt i alt en nem hund. Det ideelle hjem for hende er en familie der har tiden til hende, gerne en familie med børn og måske med en anden hund i forvejen.

Hun har for en uge siden fået fjernet 25 tænder, og man må påregne at hun skal have de resterende tænder børstet resten af hendes liv. Dette skal man være obs på og holde ved lige. Hun er derudover ny-vaccineret og sundhedsundersøgt 🙂

Hun spiser fint trods de manglende tænder – Både alm. tørfoder og vådfoder, sidstnævnte får hun ikke så meget af. Hun klarer også fint små dentastix og små kødben 🙂

For at komme i betragtning til og adoptere Freja er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund (Vedhæft gerne denne i din ansøgning).
  • Man har læst op på racerne i hendes blanding.

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål. Ansøgningen i PB skal indeholde følgende (er disse spørgsmål ikke besvaret i ens ansøgning kommer man ikke i betragtning):

  • Hvorfor er du interesseret i og adoptere Freja?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for hende?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?
  • Hvad er din erfaring med racerne i hendes blanding ?

Jeg skal gøre opmærksom på at såfremt ovenstående spørgsmål ikke er besvaret og kravene ikke er overholdt, så tages ens ansøgning IKKE i betragtning og den besvares ej heller. Jeg tager forbehold for, at det ved mange ansøgninger ikke er muligt og svare alle. Dog læses alle ansøgninger.

Jeg ser gerne at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i og adoptere Freja. Jeg forsøger så vidt det er muligt og besvare alle henvendelser, men er din henvendelse useriøs eller mangelfuld besvares den ikke. Hun kan selvfølgelig efter aftale besøges i 6920 Videbæk.