Navn: Kuchi
Race: Blanding ukendt
Stamtavle: Nej
Født: 01-01-2017
Køn: Tæve
Vægt: 13 kg
Højde skulder : 55 cm
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Ja
Oprindelsesland: Malaysia
Adoptionsgebyr : 0,-

Kuchi er den sødeste, lidt forsigtige pige, hun er landet her i dk d. 18 juni i år sammen med Bobby via en bekendt i Malaysia som skulle flytte til Australien, og som har reddet hende fra gaden, eller det som der måske er værre. Jeg blev spurgt om hun måtte rejse helt herover, og bo i mit fantehus og så på allerfineste vis få en familie som vil knuselske hende ❤️ 

Kuchi er som skrevet lidt forsigtig, men utrolig kærlig og virkelig sød når hun lige tøer op – Hun er en meget slank og aktiv hund, som med den rette træning ville egne sig godt til agility – Hun er nemlig super hurtig, og faktisk ret kvik – Hun mangler bare lige det der rigtig gode tryghed og tillid hos en fantastisk ejer 🙂

Sammen med andre hunde er hun ok, men hun søger ikke deres selskab – Og jeg tror faktisk umiddelbart hun ville egne sig bedst som ene-hund. To af hendes søskende landede hos mig sidste år – gg de trives også bedst som alene hunde 🙂👎

Hun går pænt i snor, kan godt trække lidt hvis hun bliver ivrig. Hun har enormt meget “jagt drive” så et hjem uden kat vil være og foretrække.

Hun er ok med børn, men hun lunter væk hvis der bliver for meget larm – Hun er nemlig lidt sensitiv ❤️

Hun har lidt en spøjs pels, hun er faktisk ekstrem korthåret – Og fælder ikke meget 🙂 Hun havde lidt hudløse pletter da hun kom, og hun blev startet op på allergifoder og er nu kørt over på foder til aktive hunde. Hun er trods hendes slanke skikkelse enormt madglad. Hun er efter ankomst sundhedsundersøgt af dansk dyrlæge og har sundhedsbog.

Hun fortjener et 7 stjernet hjem – Hvor man virkelig bare vil hende.

Her hos mig har hun fint kunne være alene hjemme, men hun kan godt finde på og nuppe en strømpe eller en sko hvis ikke man giver hende et kødben eller aktivitetslegetøj med godbidder i inden man forlader hende. Jeg har ikke oplevet at hun har gøet i alene hjemme situationer.

For at komme i betragtning til og adoptere Kuchi er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Man har erfaring og kendskab til lidt forsigtige hunde.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund.
  • Man vil starte til hundetræning.

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål. Ansøgningen i PB skal indeholde følgende (er disse spørgsmål ikke besvaret i ens ansøgning kommer man ikke i betragtning):

  • Hvorfor er du interesseret i og adoptere Kuchi?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for Kuchi?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?

Jeg ser gerne at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i og adoptere skønne Kuchi.

Jeg forsøger så vidt muligt og besvare henvendelser indenfor 48 timer.

Hun kan selvfølgelig efter aftale besøges i 6920 Videbæk .