Navn: Mollerbee
Race: Komondor
Køn: Tæve
Født: 18-03-2021
Stamtavle: Nej
Skulderhøjde: 60 cm
Vægt:  20 kg
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Nej

Mollerbee er verdens skønneste hund – så kort kan det simpelthen siges. Hun har det mest fantastiske sind, og hun er både blid og vagtsom. Hun knytter sig enormt meget, og hende og jeg har fået så fint et bånd ❤️

Hun er endnu blot en stor kluntet hvalp, men hun er alligevel vagtsom, og fremmede får lige nogle bjæf med på vejen, indtil jeg siger go’ for at de må komme ind. Folk hun kender accepterer hun fuldt ud 🙂

Hos mig elsker hun og være ude, og gerne så hun lige har overblik over hvor både fårene og gederne er, og selv ænderne passer hun på, på allerfineste vis 🙂

Hendes race er ret speciel, og en komondor er bestemt ikke en race for alle. Alene pelsen er en videnskab for sig. Jeg har dog kunne læse mig til, at man såfremt man ikke har mod på og holde hendes pels som den skal, så kan man vælge og holde hende kortklippet. Men derfor skal man under alle omstændigheder lige have læst op på både pelsleje og racen. Racen er brugt til og holde ulve væk fra får og kvæg. Racen er meget selvstændig og dens vogter instinkt er ret udpræget.

Mollerbee har som nævnt et vidunderligt sind. Hun er en virkelig skøn hund, og hun vil være så fantastisk for den helt rette ejer.

Mollerbee vil gerne være inde, men hun får det hurtigt varmt. og ligger derfor gerne enten i min gang men døren åben ud til, eller på trappen hvor hun kan holde lidt øje med det hele. Hun er ikke helt renlig endnu, og kan stadig have lidt tisseuheld inde.

Og nå ja så kan der altså godt springe en pude i luften i hendes nærvær – man er jo altså hvalp 🙂

Hun er eminent med mine bassets, og også med andre hunde der er her. Hun vil gerne lege, men hun vil faktisk helst bare ligge og holde øje med, at alle nu er hvor de skal være.

Mollerbee er en landhund, og hun skal på landet og bo – meget gerne en gård hvor hun har mulighed for at kunne passe på enten kvæget eller fårene. Hun går ok i snor iført sele, men hun er ikke vild med og gå tur i byen.

Jeg ved, at det kan være svært at finde en komondor hjem her i Danmark, men Mollerbee fortjener simpelthen bare det allerbedste og derfor går jagten nu ind på det helt rette hjem 🙂

For at komme i betragtning til Mollerbee er der herunder en række krav samt en del spørgsmål. Tilsammen skal disse gerne give mulighed for at skrive en ansøgning. Jeg forventer, at man bruger god tid på at lave en ansøgning. Jeg forventer ligeså, at man som ansøger har mulighed for, såfremt man bliver udvalgt. at komme på besøg en af de nærmeste dage efter man er blevet udvalgt 🙂

For at komme i betragtning er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund (Vedhæft gerne denne i din ansøgning)
  • Man har sat sig ind i hvad en komondor kræver, også selv om racen ikke ses så ofte herhjemme.
  • Man bor ikke i lejlighed.
  • Man bor meget gerne på landet.

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål: 

  • Hvorfor er du interesseret i at adoptere Mollerbee?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for Mollerbee?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?
  • Hvilke tanker har du/i gjort jer omkring det at adoptere en omplaceringshund?
  • Har du/i erfaring med hunde af den type Mollerbee er?
  • Hvorfor er det lige Mollerbee du vælger og ansøge om?

Mollerbee koster intet, men dette skal ikke være grunden til at man ansøger. Mollerbee skal i det helt rette hjem ❤️

Jeg skal gøre opmærksom på, at såfremt ovenstående spørgsmål ikke er besvaret og kravene ikke er overholdt, så tages ens ansøgning IKKE i betragtning. Og husk det gælder ikke om at komme først, men om at lave en udførlig og god ansøgning, og en ansøgning er altså ikke bare en hurtig besvarelse af overstående spørgsmål 🙂

Ansøgningerne læses løbende igennem, og de, som ses som det bedste match kontaktes. Jeg ser gerne, at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i at adoptere Mollerbee. Alle ansøgninger læses, dog kontaktes kun den/de, der udvælges som bedste match i første omgang.