Navn: Nala
Race: Beagle
Køn: Tæve
Født: 16-07-2012
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Ja
Oprindelsesland: DK
Adoptionsgebyr : 1000,-


Sødeste Nala er så klar til og finde sit helt eget hjem 🙂 Nala er den sødeste og kærligste hund, hun er nem og ligetil. Hun er god med andre hunde, også selv om hun kan være lidt bestemt – Man er jo ikke tæve for ingenting. Hun elsker børn, voksne, store som små, og så er hun en kælepot af format 🙂

Nala går fint i snor, men hun er meget lidt glad for cyklister, så der skal man lige holde øje med hende. Hun kan nemlig finde på og snippe ud efter deres bukseben, hvilket hun jo ikke skal. Men derudover er hun enormt sød på tur, hun går fint og vil super gerne på tur.

Nala er stadig meget overvægtig, så man skal være indstillet på at ville slanke hende stille og roligt, både med gode og varierede gåture men også med slankefoder som fx hills metabolic som hun får her. Hun skal gerne tabe sig en 6 kg, så det er et projekt man skal være indstillet på og ville hjælpe hende med.

Nala kan være alene hjemme – hun ødelægger intet.

Alt i alt er Nala en utrolig sød og dejlig hund, som fortjener verdens aller bedste hjem – Gerne hos en familie med forkærlighed for beaglen og dens skønne væremåde ❤️

Nala er blevet vaccineret, har fået ordnet tænder og ører og er tip top klar til sit helt eget hjem ❤️

For at komme i betragtning til og adoptere Nala er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund (Vedhæft gerne denne i din ansøgning)

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål. Ansøgningen i PB skal indeholde følgende (er disse spørgsmål ikke besvaret i ens ansøgning kommer man ikke i betragtning):

  • Hvorfor er du interesseret i og adoptere Nala?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for hende?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?
  • Hvad er din erfaring med hund?
  • Hvad er din erfaring med hendes race?

Jeg skal gøre opmærksom på at så frem følgende spørgsmål ikke er besvaret og kravene ikke er overholdt, så tages ens ansøgning IKKE i betragtning.

Jeg ser gerne at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i og adoptere Nala. Jeg forsøger så vidt muligt og besvare henvendelser indenfor 48 timer. Hende kan selvfølgelig efter aftale besøges i 6920 Videbæk.