Navn: Vamos
Race: Blanding ( Muligvis greyhound/dalmatiner)
Stamtavle: Nej
Køn: Tæve
Født: 21-10-2016
Højde skulder: 56 cm
Vægt: 26 kg
Chippet + Vaccineret: Ja
Neutraliseret: Ja
Oprindelsesland: DK
Adoptionsgebyr : 950,-

 

Skønneste Vamos landede første gang hos mig tilbage 2017, hun blev steriliseret og fandt hjem sammen med en af mine andre vovser 🙂 Men sidst i juli i år kom Vamos så retur, da hun ville nappe familien søn. Hvem der har skylden er svært og sige da familien ikke alle gange overværede at hun nappede, og da Vamos blev leveret retur var sønnen også med og fjollede rundt med Vamos.

Mit bud er, at Vamos blot er en for sensitiv hund, og den søde dreng i familien havde som børn nu har det krudt i måsen – Og måske er de to ting i Vamos tilfælde noget der ikke fungerer. Her hos mig kommer der både store og små børn, og Vamos har ikke en eneste gang gjort tegn til noget forkert – Men når nu det er sagt så skal Vamos i et roligt hjem, og gerne uden børn.

For at komme i betragtning til og adoptere Vamos er der følgende krav:

  • Man er over 25 år.
  • Man har en forståelse for at hun er sensitiv.
  • Bor man til leje, skal man fremvise lejekontrakt med tilladelse til hund.
  • Man har tiden til hende, og man forstår at hun er en aktiv hund med et godt hoved som gerne vil lære.
  • Man har ikke børn.

Derudover ønsker jeg svar på følgende spørgsmål. Ansøgningen i PB skal indeholde følgende (er disse spørgsmål ikke besvaret i ens ansøgning kommer man ikke i betragtning):

  • Hvorfor er du interesseret i og adoptere Vamos?
  • Hvad er din/jeres alder?
  • Hvem består din familie af, både mennesker og dyr?
  • Hvad kan du og din familie tilbyde?
  • Hvorfor er du/din familie den perfekte for Vamos?
  • Hvordan er dine/jeres boligforhold?
  • Hvad er din/jeres erfaring med hund?

Jeg ser gerne at man sender en PB (via Facebook) med overstående såfremt man har interesse i og adoptere Vamos.

Jeg forsøger så vidt muligt og besvare henvendelser indenfor 48 timer.

Hun kan selvfølgelig efter aftale besøges i 6920 Videbæk.